• Hvem er jeg
  • Foredrag
  • Ydelser
  • Hvordan arbejder jeg
  • Udtalelser
  • Kontakt
  • Blog
Picture
Mit navn er Bente Nannsen og jeg er uddannet socialpædagog fra 1985. Jeg er meget optaget af det der sker i relationer mellem mennesker og specielt mellem børn og voksne. Jeg har erfaret, at alle forældre gør det så godt de kan. Alligevel kan der komme forhindringer og forældre kan opleve, at de mangler viden og indsigt i at håndtere forældrerollen.

Jeg er blevet Forældrevejleder, fordi min passion i det pædagogiske arbejdet ligger i, hvordan jeg kan støtte og guide jer forældre, og jeg vil glæde mig til at kunne hjælpe jer igennem de forhindringer, der kan komme til jer som forældre.
Lykkeligvis er jeg så heldig, at jeg selv er mor til to voksne børn, og kender derfor til de faldgruber og svære omstændigheder vi af og til kommer i, som forældre.

Gennem mere end 25 år har jeg arbejdet både som pædagog og afdelingsleder. Jeg har en bred erfaring fra både døgninstitution og daginstitution som gør, at jeg har haft både samarbejde og samtaler med forældre, der har stået i meget forskellige vanskeligheder og haft børn i forskellige aldre.

Jeg har opdateret mig jævnligt indenfor børn og unges udvikling, forældrevejledning og kommunikation. Desuden har jeg gennemgået et kursus på DPU i Specialpædagogik, og senest været oplægsholder med emnet Forældre-samarbejde hos Århus Kommune.

Jeg glæder mig til at kunne yde jer en hjælpende hånd. 

  •  Tlf. 29 82 16 85  •  Mail: bente@foraeldrevejleder.dk
Styret af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.